Din mund-guiden
Find en tandplejer
Dental Press News
Fag og forening
Indmeldelse og fordele
Arbejdsgiver/annoncør
Kontakt
Dansk Tandplejerforening - Til forsiden
Forsiden
Sitemap
DTPnet.dk
Symptomer/gener
Tand- og mundpleje
Symptomer/gener
Børn og unge
Livsstil og kost
Spørg din tandplejer

Isninger

Når tandhalsen blottes ved, at tandkødet trækker sig tilbage, er der stor risiko for, at den bliver følsom både for varme, kulde, sødt og syrligt.

Tandkødet trækker sig tilbage enten pga. en slibeskade eller pga. parodontitis, hvor kæbeknoglen langsomt er forsvundet, og tandkødet er fulgt med. Den blottede tandhals, som nu dukker op, er tandroden. Denne er ikke belagt med emalje, som ellers beskytter tanden og tandnerven.

Fra nervekanalen midt i roden, løber en masse bikanaler ud på rodoverfladen. Når denne påvirkes af temperaturforandringer (kulde/varme), kemi (sødt/surt) eller tryk (fx tandbørstning), sættes en væske i bikanalerne i bevægelse. Det er denne bevægelse, som udløser smerten.

Den korrekte børsteteknik, en ikke for kraftigt slibende tandpasta og en blød tandbørste kan hindre slibeskader og dermed følsomme tandhalse.

Som udgangspunkt gælder det om at holde tandhalsen ren. Bakterier i plak udskiller affaldsstoffer, som irriterer tandnerven og fremkalder smerte. Hjælper det ikke tilstrækkeligt, kan du få din tandplejer til at pensle noget smertelindrende på, eller det kan være nødvendigt at dække tandhalsen af med en plastfyldning. Samtidig bliver det nemmere at holde tanden ren, når en evt. slibefure er fyldt ud.

Blød tandbørste
Skift den hårde tandbørste ud med en blød. De findes i flere forskellige størrelser og typer. Nogle har tilspidsede børstehår, andre er superbløde og med dobbelt så mange børstehår end normalt. Der er et utal af muligheder, så børsten helt kan tilpasses den børstemetode, som lige passer dig.

Tandpasta
Brug en tandpasta med en lav slibeevne, som oftest er det den tandpasta, som er beregnet til følsomme tandhalse. Denne tandpasta indeholder som regel også mere fluor, hvilket er godt mod de ellers sarte blottede tandrødder