|
Som formand er det vigtigt for mig at profilere tandplejernes kompetencer som en uundværlig del af det odontologiske team. Det handler også om at synliggøre og skabe rammer for fagets potentialer i sundhedspolitisk regi, dvs. i forhold til en sundhedsfremmende og forebyggende indsats.
Samtidig er det vigtigt for mig at være med til styrke samarbejdsrelationerne og respekten mellem de forskellige faggrupper i teamet: - Målet er et godt tværfagligt samarbejde både i teamet og mellem de øvrige sundhedsgrupper til gavn og glæde for borgerne og deres sundhed og livskvalitet! Min baggrund Jeg tog tandplejereksamen i 1979 og har arbejdet 27 år som tandplejer. Jeg har været politisk aktiv siden min studietid i kreds 3 og var formand i kredsen i flere perioder i 1980´erne. Fra 1991 til 1995 var jeg medlem i hovedbestyrelsen, og fra 1997 til 1999 var jeg næstformand. Jeg blev valgt til formand i 1999. Jeg har suppleret min tandplejeruddannelse med: Bachelor i sundhedspædagogik Voksenpædagogisk grunduddannelse Forhandleruddannelsen i regi af FTF og et pædagogisk kursus i krisepsykologi Underviser af klinikassistenter Merkonomuddannelse i markedsføring.
Elisabeth Gregersen Formand for Dansk Tandplejerforening
Læs Elisabeth Gregersens ledere i medlemsbladet Tandplejeren
|