Din mund-guiden
Find en tandplejer
Dental Press News
Fag og forening
Indmeldelse og fordele
Arbejdsgiver/annoncør
Kontakt
Dansk Tandplejerforening - Til forsiden
Forsiden
Sitemap
DTPnet.dk
Livsstil og kost
Tand- og mundpleje
Symptomer/gener
Børn og unge
Livsstil og kost
Spørg din tandplejer

Diabetes

Diabetikere har større risiko for at udvikle infektioner. Det er derfor vigtigt med en god mundhygiejne. En tredjedel af alle diabetikere oplever forandringer i mundhulen.
   
Der er god grund til, at du som diabetiker gør noget ud af at forebygge infektioner i mundhulen. Det kan du gøre med den rette pleje. Spørg din tandplejer til råds om, hvordan du kan tilrettelægge din personlige mundhygiejne og læs vejledningen nedenfor.

  • Børst dine tænder mindst to gange om dagen
  • Brug tandtråd og/eller mellemrumstandbørster hver dag til at fjerne den plak, som tandbørsten ikke kan nå 
  • Børst også din tunge eller brug en tungeskraber regelmæssigt, tungeskrabere kan købes i Matas og på apotekerne
  • Undlad tandpastaer med store mængder skummemiddel. Skum er ikke med til at gøre tænderne rene. Spørg din tandplejer til råds, hvis du er i tvivl om, hvilken tandpasta der er velegnet til dig.

    (Det mest almindelige skummemiddel i tandpasta betegnes natrium-lauryl-sulfat (SLS). Andre skummemidler er natrium-lauryl-sarcosinat (Gardol®) og steareth-30.)

Rengøring af protese
Har du protese med bøjler, skal bøjlerne og tanden, som bøjlen støtter på, også børstes grundigt og helst efter hvert måltid. To gange dagligt rengøres protesen ved at børst den med lunkent vand og parfumefri sæben. Protesen lægges endvidere i eddike mindst to timer to gange om ugen. Proteser og slimhinder bør efterses en gang årligt, også selv om man er tandløs.

Infektioner i mundhulen
Infektioner gør det vanskeligere at håndtere blodsukkerniveauet, og jo dårligere det er reguleret, jo vanskeligere er det at behandle tandkødsbetændelse og paradentose. Diabetes og paradentose hænger ofte sammen i en negativ spiral, og det er påvist, at diabetikere, der modtager behandling for paradentose, bedre er i stand til at kontrollere diabetes med mindre mængder insulin. Foruden at influere negativt på diabetes har parodontitis også en negativ indflydelse på hjertekarsygdomme og nyresygdomme m.m. Over halvdelen af diabetikere får senfølger i øjne, nyrer og nerver og blodpropper i hjerne og hjerte. En god mundhygiejne kan være med til at reducere risikoen for senkomplikationer.

Øget risiko for huller i tænderne (caries)
Nedsat spytsekretion er en almindelig følge af diabetes. Den lave spytsekretion behøver ikke at være til direkte gene i dagligdagen, men medfører en stor cariesrisiko på trods af sukkerfattig kost. Tal med din tandplejer om, hvorvidt der er tegn på lav spytproduktion i din mund. Der kan foretages en simpel test på klinikken for at måle spytproduktionen.
  
Mistanke om diabetes
Tandplejeren kan opdage symptomer på diabetes ved de rutinemæssige tandrensninger og undersøgelser. Symptomer kan fx være skummende spyt og usædvanligt tørre og irriterede slimhinder i munden. Hvis tandplejeren har mistanke om diabetes, vil du blive opfordret til at søge læge for en blodsukkertest. Hvis du oplever nogle af symptomerne nedenfor, bør du opsøge din tandplejer.

  • Rødt, hævet og evt. blødende tandkød, fx ved tandbørstning eller spisning
  • Vedvarende dårlig ånde eller usædvanlig smag i munden
  • Hyppige svampeinfektioner i mundhulen
  • Dårlig sårheling i mundhulen
  • Smerter i tungen
  • Hyppigere cariesangreb/huller i tænderne
  • Parodontitis
  • Ændring i din tyggefunktion 

folder_diabetes_mundpleje.jpg
Download folder

DiabetesplakatikonAndre tegn på diabetes kan være hyppige infektioner, usædvanlig sult eller tørst, hyppig vandlandning, sløret syn, vægttab og træthed. Hent informationsplakat

Få mere at vide om diabetes på www.diabetes.dk 

Find en tandplejer i dit lokalområde