| Nyheder |  | Tilbage | | |  | | 08-03-2010 | | | | | Det takserede Vestre Landsret til en godtgørelse svarende til 6 måneders løn. | Det fremgår af ligebehandlingsloven, at gravide kvinder ikke må afskediges på grund af deres graviditet, og at det er arbejdsgiver, der bærer bevisbyrden for, at en afskedigelse ikke har været begrundet i graviditeten, hvis den opsagte medarbejder er gravid. Dette gælder også inden for en eventuel aftalt prøveperiode. Kan arbejdsgiver ikke løfte bevisbyrden, tilkendes medarbejderen en godtgørelse.
En kvindelig tandplejer blev ansat hos en tandlæge. Det fremgik af hendes ansættelsesbevis, at hun var ansat med en prøveperiode. Tre uger efter ansættelsen oplyste tandplejeren, at hun var gravid. 20 dage senere opsagde tandlægen hende med henvisning til, at der ikke var tilstrækkeligt patientgrundlag til at oprette en permanent stilling. Tandplejeren følte sig diskrimineret og lagde sag an mod arbejdsgiveren.
I strid med ligebehandlingsloven Landsretten lagde til grund, at tandplejeren ved ansættelsen ikke blev gjort opmærksom på, at hendes fortsatte ansættelse afhang af, om der var tilstrækkelige arbejdsopgaver. Retten lagde også til grund, at tandlægen havde forventet, at samarbejdet ville blive langvarigt. Det kunne man efter det oplyste se på hans indkøb af ekstra materiale.
Endelig fandt Landsretten ikke, at tandlægens dokumentation for de svigtende arbejdsopgaver var tilstrækkelig til at belyse udviklingen af arbejdsopgaverne i klinikken. Den baserede sig nemlig kun på opgørelser over bookede tider i henholdsvis 1½ og 2 måneder. Tandplejeren blev derfor tilkendt en godtgørelse svarende til 6 måneders løn. |  |  | | |  |  | | |
|
| |
|