| Nyheder |  | Tilbage | | |  | | 30-11-2009 | | | | | I et læserbrev i Politiken den 30. november 2009 stiller tandplejernes formand, Elisabeth Gregersen, ind på et par virkelighedsnære pointer i forhold til tandpleje til de socialt dårligst stillede grupper. |

Det sker i kølvandet på en artikel i Politiken af specialtandlæge Eva Dragheim, der beskæftiger sig med den danske tandplejes sociale slagside. I samme artikel slår Eva Dragheim til lyd for, at der indføres tandpleje for ældre og udsatte grupper i samfundet.
Elisabeth Gregersen påpeger efterfølgende i sit læserbrev følgende pointer:
"For det første, at en udbygget tandpleje for ældre og udsatte grupper afgjort bør tage afsæt i den forebyggende indsats. Det forhindrer større problemer i at opstå og sikrer patienten sundhed og bedre livskvalitet både fysisk og socialt."
"For det andet: I det omfang det er påkrævet at gennemføre en større behandling, er det imperativt, at den følges op af regelmæssig tandpleje, for at indsatsen ikke skal være forgæves. Det er meget vigtigt også at vægte disse aspekter, da vi ved, at de socialt dårligst stillede grupper typisk også er dem, der er dårligst til selv at følge op på og vedligeholde deres tandpleje efter større behandlinger."
For mere information kontakt formand Elisabeth Gregersen, egr@dansktp.dk, tlf. 3341 7777, eller mobil 2480 2047.
Kilde: Politiken den 30. november, side 7. |  |  | | |  |  | | |
|
| |
|